Julevandring fra Vær Kirke

Hvornår:
8. december 2024 kl. 14:00 – 17:30
2024-12-08T14:00:00+01:00
2024-12-08T17:30:00+01:00
Hvor:
Vær Kirke
Værvej 50
8700 Horsens
Pris:
50,- kr
Kontakt:
Anette Foged Schultz
40303702

Tilmelding på mail
afs@km.dk

I decembers hektiske dage med travlhed, forberedelser til julen, julegaveindkøb, julefrokoster og andre julearrangementer tilbyder vi en søndag eftermiddag med tid til at fordybe sig i julens budskab. Tid til at blive stille og fokusere på barnet i krybben og det budskab, barnet bringer. Vi mødes i Vær Kirke kl. 14.00, hvor pilgrimspræst i Horsens Provsti Anette Foged Schultz vil indlede med en stillemeditation. Meditationen vil være inspireret af tilgangen i den ignatianske spiritualitet, hvor forudsætningen er givet: At Gud er nær og nærværende i dit og mit liv med sin livgivende og frisættende kærlighed. I Ignatiansk forståelse af kontemplation fordyber man sig i den bibelske fortælling – her juleevangeliet – med alle sanser og forestillingsevnen i brug. Vi går ind i beretningen og forestiller os, at vi selv er til stede julenat. Tilgangen kan være overraskende og meget givende. Efter fordybelsen i kirken vil vi begive os ud på en lille pilgrimsvandring på ca.2 km for derefter at vende tilbage til kirken og afslutte vandringen her. I Vær sognehus er der efterfølgende et lille juletraktement.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + one =