Vandring med Gudenå Hospice – 18. sep. 2018

Kære Anette,

Mange tak for sidst.

Det var igen en meget berigende oplevelse at gå med dig og din forplantende ro med plads til fordybelse rettet ind mod taknemmeligheden i vores liv.

Allerede i kirken hvor vi som en indledning lyttede til et smukt stykke musik – mærkede vi, at det gav plads til at mærke efter i krop og sind.

En fordybelse der ikke altid er plads til i en hektisk verden på Hospice, hvor fornemmelser let kan flyve over på, hvordan den anden har det.

At gå langsomt med fokus punkter som “hvad er du taknemmelig for i dit liv” og “hvad er du taknemmelig for på din arbejdsplads” giver fordybelse og reflektion rettet indad. Men også en følelse af samhørighed mellem hinanden som gruppe, da vi havde mulighed for at dele med hinanden hvad der dukkede op.

En dejlig sensommerdag hvor vandringen sluttede af med tapas og vin i Den gamle skole i Vinding.

Tak for en dejlig vandring Anette, – en oplevelse der satte spor i os alle – ikke kun på vandringen med dig denne dag – men også i vores videre færd som menneske og som kollegaer på Gudenå Hospice.

Kh Vibeke

PS. Vi vil rigtig gerne lave aftale med dig med nye datoer. Både for frivillige og personale

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 − 14 =